Tør at spørge: Hvad skaber trivsel lige netop hos jer?

Arbejdslivet kan være noget mærkeligt noget når vi nu godt ved, at psykisk arbejdsmiljø er lige så væsentlig en del af jobbet som de fysiske rammer er vigtige. Måske kan man argumentere for, at det psykiske miljø og den energi og kultur der hersker endda er endnu vigtigere end alt andet. Ofte har jeg dog set og erfaret at arbejdsmiljøet er en "form for sidevogn" — noget der ligesom følger med og som vi lidt "er nødt til" at tage os af når vi skal overholde nogle regler, hvis der først er mistrivsel eller lignende. Midt i at drive en forretning og de mange ting der skal tages højde for hele tiden — for uden omsætning ingen virksomhed — så er det forståeligt det måske ikke ligger højest på prioritetslisten. Det, at skabe psykologisk tryghed for sine medarbejdere er mere krævende end som så, men det kan være simpelt, hvis blot ledelsen har fokus på netop dette aspekt og vægter "hvad skal der til for mine medarbejdere trives?" Det synes dog fortsat som — og det tyder statistikkerne også på — at så har vi aldrig haft mere ondt i arbejdslivet, end vi har nu.

Jeg oplever, at problemet sjældent ligger i ledelsens intention — for de fleste vil jo gerne have folk har det godt — men problemet ligger mere i, at vi rækker ud efter standardløsningen (eller slet ikke), før vi har spurgt ind til den konkrete virkelighed på vores egen arbejdsplads.

Et kort kursus i psykologisk tryghed og motivation af medarbejdere eller konflikthåndtering skaber ikke nødvendigvis bedre arbejdsmiljø. Det er en vedvarende indsats der skal til. Ægte trivsel opstår, når man som leder og som organisation tør kigge indad og undersøge, hvad der skaber trivsel og mistrivsel lige netop hos jer — hos jeres mennesker, i jeres hverdag, under jeres rammer.

Start med de lavthængende frugter

Der er ikke én løsning, der passer til alle virksomheder. Det, der betyder noget for medarbejderne ét sted, kan være næsten ligegyldigt et andet sted. Hvis i tilbyder to hjemmearbejdsdage om ugen, men det viser sig, at halvdelen af jeres medarbejdere slet ikke lægger vægt på fleksibilitet, har i løst et problem, der ikke fandtes — mens det rigtige problem står urørt henne i hjørnet.

Derfor er mit råd altid det samme: Tal med jeres organisation. Spørg ind til, hvad folk har brug for, og hvad de vægter højest for at have det godt. Og start så med de lavthængende frugter — de konkrete, overskuelige ting, i kan ændre allerede i næste uge. Små, rigtige ændringer slår store, generiske initiativer hver gang.

Når rammerne ikke er på plads, sætter det sig i sindet

Jeg vil gerne slå en ting fast, fordi jeg har set det gentage sig igen og igen i mit arbejde: Det fysiske arbejdsmiljø er væsentligt — gode rammer, ordentlige forhold, fornuftig organisering af arbejdet. Det er fundamentet, og det skal være på plads.

Men det er oftest det psykiske arbejdsmiljø, der ender med at blive "problemet". For når rammerne ikke er på plads, eller når mennesker går rundt med uopfyldte behov, så forsvinder det ikke bare. Det sætter sig — i den psykologiske trivsel, i velbefindendet, i måden folk møder hinanden på.

Først som en stille utilfredshed. Så som en oplevelse af, at arbejdet ikke længere giver mening. Og når det først har fæstnet sig, påvirker det alt: måden vi taler sammen på, måden vi samarbejder på, måden vi reagerer på hinanden, når noget går galt. Til sidst står man med opsigelser eller sygemeldinger — og undrer sig over, hvornår det egentlig begyndte.

Det begyndte langt tidligere. Det begyndte der, hvor et behov ikke blev set, og en ramme ikke blev justeret.

Et rammeværktøj værd at kigge nærmere på

Jeg blev for nylig inspireret af denne artikel fra The Union om et nyt rammeværktøj til trivsel, som beskriver seks støttende rammepunkter for et sundt arbejdsliv — fra den fysiske tilstand og organiseringen af arbejdet over vilkår og tilhørsforhold til det psykiske arbejdsmiljø og støtte i livets større forandringer.

Hvis du vil arbejde mere målrettet med at sikre, at jeres arbejdsmiljø er sundt og optimalt, er der god inspiration at hente i de seks punkter. Ikke som endnu en skabelon, der skal udfyldes — men som afsæt for en ærlig samtale i lederteamet, i en-til-en-dialogerne og måske endda i exit-samtalerne, hvor folk ofte først siger det, de reelt gik og bar på.

Det vigtigste skridt

Mange ledere er rigtig gode til at tale performance — og synes måske, at trivselsværktøjer er lidt for "føle-føle". Men trivsel er ikke det bløde spor ved siden af forretningen. Trivsel er forretningen. Når mennesker trives, præsterer de, bliver de og bidrager med det, de er bedst til.

Så tør at spørge. Tør at høre svaret. Og tør at starte med det små, konkrete og nære — før i investerer i det store og generelle.

For fremtidens arbejdsplads begynder med det enkelte menneske. Altid.

Adam Advaith