adam@fremtidensarbejdsplads.dk+45 40 40 65 26

Samarbejdspartnere

Stærke faglige samarbejder

Jeg tror på, at de bedste resultater skabes i gode samarbejder. Derfor arbejder jeg sammen med udvalgte partnere, som deler min tilgang: mennesket i centrum, struktur der virker i hverdagen - og faglighed, man kan stole på.

Foto af Iris Engelund

Iris Engelund

CEO & grundlægger, Play Your Talent

Iris Isabella Engelund er grundlæggeren bag Play Your Talent - det spilbaserede talentværktøj, jeg bruger i mit arbejde med medarbejderudvikling. Iris har brændt for det menneskelige talent i årevis og har gennem keynotes, teamforløb og talentcoaching inspireret tusindvis af mennesker til at få deres styrker i spil. Hendes tilgang bygger på relevant teori og forskning inden for talentpotentialer, neurovidenskab og menneskelig adfærd - og på en dyb overbevisning om, at ingen talenter skal gå til spilde. Jeg er certificeret i at bruge redskaberne, og samarbejdet med Iris betyder, at i altid får et fagligt solidt og aktuelt fundament, når vi arbejder med talenter og trivsel hos jer.

Besøg irisengelund.dk →
Foto af Thomas Riisager

Thomas Riisager

Proceskonsulent & grundlægger, Dcide ApS

Thomas Riisager er uddannet produktionsingeniør med fokus på virksomhedsledelse og har mere end 25 års erfaring som proceskonsulent, facilitator og træner inden for procesoptimering, ledelsessystemer og digital transformation. Han har arbejdet med etablering af ledelsessystemer inden for kvalitet og miljø - ISO 9001 og ISO 14001 - i en lang række virksomheder, og har en særlig evne til at gøre standardernes krav enkle og brugbare i hverdagen, så de bliver en del af driften frem for en mappe på hylden. Med Dcide, hans eget firma, har han desuden udviklet et digitalt værktøj, der samler styringen af dokumenter, processer og afvigelser ét sted og gør det let at holde systemet ved lige. Vi deler samme overbevisning: et ledelsessystem skal skabe overblik og drive virksomheden fremad - ikke skabe ekstra arbejde.

Besøg dcide.dk →

Vil du vide, hvad samarbejdet kan betyde for jer?

Skriv eller ring - så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan jeg - evt. i samråd med mine samarbejdspartnere - bedst kan hjælpe jeres arbejdsplads.