adam@fremtidensarbejdsplads.dk+45 40 40 65 26

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål og svar

Her har jeg samlet svar på de spørgsmål, jeg oftest møder om ISO-certificering, arbejdsmiljørådgivning og medarbejderudvikling. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive eller ringe - den første samtale er altid uforpligtende.

Hvorfor skal vi ISO-certificeres?

En ISO-certificering er ikke et mål i sig selv - men den er et stærkt redskab. Når jeres gode intentioner om kvalitet, miljø og arbejdsmiljø får et system at stå på, bliver de til dokumenteret praksis, som både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere kan stole på. For mange virksomheder er certificeringen også en konkurrencefordel: Flere kunder og udbud stiller det som krav, og internt giver det ro, fordi alle ved, hvad der forventes, og hvem der har ansvaret. Kort sagt: Certificeringen hjælper jer med at gøre det, i gerne vil - og med at kunne bevise det.

Hvad kræver en ISO 9001-certificering?

ISO 9001 handler om kvalitetsledelse: at i har styr på jeres processer, leverer det, i lover kunderne - og systematisk bliver bedre. I praksis kræver det, at i kortlægger jeres kerneprocesser, sætter mål for kvaliteten, følger op på afvigelser og involverer ledelse og medarbejdere i løbende forbedringer. Det lyder måske tungt, men det behøver det ikke være. De fleste virksomheder gør allerede meget af det rigtige - min opgave er at hjælpe jer med at samle det i et enkelt system, der passer til jeres hverdag, ikke omvendt.

Hvordan forbereder vi os til ekstern audit?

Den bedste forberedelse er, at systemet rent faktisk bruges i hverdagen - ikke at polere papirer ugen før. Jeg hjælper jer med en intern audit inden den eksterne, så vi i ro finder ud af, hvad der virker, og hvor der er huller. Vi gennemgår dokumentationen, taler med de relevante medarbejdere og laver en konkret liste over det, der skal på plads. På den måde går i ind til den eksterne audit med overblik og ro i maven - og ofte bliver resultatet bedre, fordi medarbejderne kender systemet og kan svare ærligt på spørgsmålene.

Hvad er forskellen på ISO 9001 og ISO 14001?

Begge standarder bygger på den samme grundstruktur for ledelsessystemer, men de har hvert sit fokus. ISO 9001 handler om kvalitet: jeres processer, jeres leverancer og jeres evne til at leve op til kundernes forventninger. ISO 14001 handler om miljø: hvordan i identificerer, reducerer og dokumenterer jeres miljøpåvirkninger. Fordi de deler struktur, kan de nemt bygges sammen med ISO 45001 (arbejdsmiljø) i ét integreret ledelsessystem - så i ikke skal vedligeholde tre parallelle systemer, men ét enkelt, der dækker det hele.

Skal vi have en arbejdsmiljørådgiver?

Arbejdsmiljøloven stiller krav om, at i har adgang til sundhedsfaglig og arbejdsmiljøfaglig bistand, når i ikke selv har kompetencerne inhouse - fx i forbindelse med arbejdspladsvurdering (APV), psykisk arbejdsmiljø eller særlige risici. Men ud over lovkravet er der en større gevinst: En arbejdsmiljørådgiver ser jeres arbejdsplads udefra og fanger det, man selv bliver blind for i hverdagen. Det er ofte dér, mistrivsel og stress kan forebygges, før det bliver til sygemeldinger. Så svaret er: Ja, hvis i vil tage arbejdsmiljøet alvorligt - og det er sjældent dyrere end én enkelt sygemelding.

Hvad koster ISO-rådgivning eller en arbejdsmiljørådgiver?

Det afhænger af jeres udgangspunkt: virksomhedens størrelse, hvor meget der allerede er på plads, og hvilke standarder i arbejder mod. Nogle har brug for et kort forløb med rådgivning og en intern audit, andre for et længere forløb frem mod certificering. Derfor starter jeg altid med et uforpligtende møde, hvor vi taler om jeres situation og mål. Bagefter får i et konkret tilbud som efter en vurdering vi drager i fællesskab kan være med timebaseret afregning eller som fast tilbud, så i på et oplyst grundlag vælge den løsning der støtter jer bedst. Det er en vurdering fra gang til gang efter behov og om i ønsker at kende hele regningen, inden vi går i gang - uden overraskelser undervejs eller om det bedre kan svare sig med en løbende afregning.

Hvor lang tid tager det at blive ISO-certificeret?

Et typisk forløb tager mellem seks og tolv måneder, afhængigt af hvor langt i er i forvejen, og hvor mange standarder i arbejder med. Har i allerede gode processer og dokumentation, kan det gå hurtigere. Det vigtigste er ikke hastigheden, men at systemet bliver en naturlig del af hverdagen - for så består det også efterfølgende audits, og i får reel værdi ud af det frem for bare et certifikat på væggen.

Hvad er Play Your Talent?

Play Your Talent er et talentværktøj, der på kort tid afdækker den enkelte medarbejders unikke talenter og styrker. Men redskabet i sig selv er ikke målet - værdien opstår, når indsigten bruges i samtaler, opgavefordeling og samarbejde. Jeg hjælper jer med at omsætte talentprofilerne til konkrete aftaler i hverdagen, så hver medarbejder får lov at bruge det, de er bedst til. Det giver både bedre trivsel og bedre resultater.

Hvordan forebygger vi stress og mistrivsel?

Stress opstår sjældent af én enkelt årsag - det er ofte kombinationen af rammer, der ikke passer, og behov, der ikke bliver mødt. Forebyggelse handler derfor om at arbejde med begge dele: de strukturelle rammer (arbejdsmiljø, processer, ledelse) og det enkelte menneske (talenter, behov, trivsel). Det kan være alt fra en arbejdspladsvurdering og trivselsmåling til individuelle samtaler med medarbejdere, der er på vej ud i mistrivsel. Jo tidligere i handler, jo lettere er det at vende udviklingen - og jo billigere bliver det.

Kan vi starte med én ting ad gangen?

Ja, absolut. Man behøver ikke kaste sig ud i tre ISO-standarder på én gang. Mange starter med én standard - eller med medarbejderudvikling, hvis trivslen er det mest presserende. Det vigtigste er at komme i gang med det, der giver mest værdi for jer lige nu, og så bygge videre derfra. Det afklarer vi ved det første uforpligtende møde.

Hvad sker der ved et afklarende møde?

Det er en uforpligtende samtale, hvor i fortæller om jeres virksomhed, jeres udfordringer og jeres mål - og jeg lytter, stiller spørgsmål og giver min vurdering af, hvad der vil give mest værdi for jer. Mødet er gratis og forpligter jer ikke til noget. Hvis vi vælger at arbejde sammen, får i bagefter et konkret oplæg med indhold, tidsplan og pris. Så ved i hvad i siger ja til.

Har du et spørgsmål, jeg ikke har svaret på?

Skriv eller ring - så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan jeg bedst kan hjælpe jeres arbejdsplads.